Han ser pludselig klart. Ser at det ikke var hende, der begrænsede ham. Tænk at det skulle tage et halvt år at se. Og tænk at der bare skulle en god gang tømmermænd til. Psykologen hjalp ikke meget, han var servil og forstående, men hvad skulle han bruge det til. Præsten blev så abstrakt og svævende, talte om glæden som pligt. Han syntes det havde givet nogle glimt af indsigt og forståelse, men det meste af tiden var det nu bare livsfjern tågesnak.
Den frihed han længes efter, er ikke én hun eller børnene tog fra ham. Det er ham selv, der står i vejen for friheden. Hans eget sind, der trækker ham ned.
Alkoholen har igen vist sig som en ven. Den kan bruges, når han vil slippe fri af sig selv. Den kan bruges til at give fanden i det hele. Den kan bruges til glemsel og den kan bruges til klarsyn.
Han åbner en reparationsbajer og begynder at overveje, hvordan han skal få hende tilbage.