Han vipper tilbage på stolen og lader bunkerne på skrivebordet få en pause. Han ærgrer sig lidt over at der igen i aften er bebudet en stor demonstration mod udsendelse af asylansøgerne. Ikke fordi han misbilliger engagementet og ikke sympatiserer med folkene bag demonstrationen, men det kan meget vel betyde at der igen mangler et par af hans pædagogmedhjælpere i morgen, fordi de er blevet anholdt af politiet. Han havde planer om at arbejde hjemme med efterårets vagtplan, men nu kan han blive nødt til at møde op og tage en formiddagsvagt i børnehaven.
Selvom han kun er i starten af trediverne, føler han sig nogle gange som de unge ansattes forstående, men bekymrede far. Han er en del af SMS- kæderne, når der meddeles nye demonstrationer og han bakker altid op om deres politiske engagement. Men ærlig talt så virker det nogle gange, som om de ikke rigtigt kan sortere væsentligt fra uvæsentligt. De møder op, uanset om det er en demonstration mod politivold eller firehjulstrækkere eller en støttekoncert for klimaet eller herreløse hunde i Portugal.
I øvrigt funderer han over, hvordan de så kompromisløst kan være vegetarer begrundet i klima- og fattigdomsovervejelser, samtidig med at de holder hund.